Vi søger en serviceminded student med stærke tekniske og talkompetencer, digitalt flair og som har lyst til at lære meget mere.
Sammen med 6 analytikere vil du analysere og kommunikere viden om international turisme i Danmark til forskellige brugere i turismeerhvervet og i VisitDenmark.
Vi jonglerer med tal og data i Excel, Power Point, SAS, Enalyzer og Google Analytics - og arbejder i stigende grad med interaktive data visualiseringer i Business Intelligence værktøjet Power BI. Alt sammen værktøjer, som du vil lære meget mere om.
Dine opgaver:
Dine opgaver vil veksle mellem løbende ad hoc analyser og mindre selvstændige analyseprojekter.
Konkrete opgaver er:
- Opsætning og rapportering i Enalyzer
- Analyse af overnatningstal, registreret via Danmarks Statistik
- Formidling af rapporter og analyseresultater på vores hjemmeside.
- Løbende ad hoc analyser og besvarelse af forespørgsler om overnatningstal med mere
- Support ift. udformning af grafikker, dashboards i Power BI og power point slides
- Udformning af minirapporter, faktaark m.m.
Vi tilbyder:
- 15-20 timer om ugen efter aftale
- En arbejdsplads med et internationalt udsyn
- En god læreplads med en åben læringskultur hvor du vil komme til at arbejde selvstændigt med analyseprojekter og samtidig opleve stor spændvidde i arbejdsopgaverne.
- Indsigt i turismen og turismeerhvervene i Danmark
- En spændende arbejdsplads med stor kontaktflade til marketingafdeling, ledelse, kommuner og regioner.
Vi forventer:
- At du går på en samfundsvidenskabelig, IT, erhvervsøkonomisk eller turismeuddannelse, og er mindst på 2. år
- At du har gode formidlingsevner, en solid talforståelse og er dygtig bruger af Officepakken.
- At du er analytisk og kvalitetsbevidst, serviceorienteret og selvstændig og har lyst til at lære mere
Ansøgningen:
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning via "søg stilling" funktionen her på sitet senest d. 21. juni. Bemærk at udelukkende ansøgninger indsendt via vores e-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning til den ledige stilling.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Senioranalytiker Jakob Slej Mikkelsen på tlf. 32 88 99 24 eller Analysechef Helle Damkjær på 32 88 99 48
VisitDenmark, Danmarks nationale turisme organisation, arbejder med markedsføring af dansk turisme. Vi er ca. 85 ansatte fordelt på hovedkontoret i København samt på 8 markedskontorer i Europa, USA og Asien.