I PlanBørnefonden oplever vi stor interesse fra virksomheder, der ønsker at støtte op om FNs Verdensmål og vores arbejde for børn og unge i verdens mest udsatte områder og lande. Vi ønsker at styrke vores indsats omkring partnerskaber med danske virksomheder og søger derfor en erfaren Corporate Partnerships Manager.
Du bliver ansvarlig for at placere PlanBørnefonden solidt på erhvervsmarkedet gennem donationer og strategiske samarbejder. Du får stor indflydelse på implementeringen af vores erhvervsstrategi gennem dit indgående markedskendskab og dit store netværk.
Om jobbet
Din opgave er at udvikle og etablere partnerskaber med små og mellemstore virksomheder i
Danmark. Partnerskaberne skal sikre vækst i afdelingen og på den måde skabe en bedre fremtid for børnene og de unge i de lande, vi arbejder i. Du vil sideløbende pleje, udvikle og evaluere vores eksisterende partnerskaber og i samarbejde med kommunikationsafdelingen sikre, at virksomhederne har kommunikationsmaterialer som pressemeddelelser, nyhedsartikler, takkekommunikation samt indhold til sociale medier og fundraising aktiviteter.Du deltager i både planlægning og gennemførelse af større virksomhedsarrangementer og fundraising events og skal derfor være indstillet på at arbejde udenfor almindelig arbejdstid.
Om dig
Du er passioneret, udadvendt og loyalitetsskabende. Du kan inspirere eksisterende og kommende samarbejdspartnere. Du har erfaring med erhvervssalg, du er resultatorienteret og har en kommerciel forretningsforståelse. Du følger de nyeste CSR tendenser og kan afkode og matche en virksomheds ønsker og behov med vores værdier og mål. Du er strategisk stærk og er samtidig klar til også at være udførende på konkrete, praktiske opgaver. Du er struktureret samt ansvars- og kvalitetsbevidst. Det er vigtigt, du kan arbejde selvstændigt og følge tingene til dørs.
Kvalifikationer
Du er uddannet cand. merc. eller tilsvarende med 3-5 års erfaring fra et lignende job. Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale (på forhandlingsniveau).
Organisatorisk bliver du en del af vores Fundraising & Partnerships-afdeling med reference til Head of Fundraising and Partnerships. Du vil desuden få et tæt samarbejde med andre funktioner og afdelinger i organisationen.
Ansættelse
Vi tilbyder et selvstændigt job i en stor, international organisation, der skaber udvikling for nogle af verdens mest udsatte børn og unge.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2019.
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.
Arbejdssted er i København.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi dokumentation for en ren børneattest.
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV skal sendes til job@planbornefonden.dk senest 11. marts 2019.
Skriv Corporate Partnerships Manager i emnefeltet.
Om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i over 70 lande. Vi kæmper for at sikre børn og unges rettigheder og muligheder i verdens mest udsatte og skrøbelige områder med et særligt fokus på pigerne, der er hårdest ramt af ulighed.
Læs mere på www.planbørnefonden.dk