Copenhagen Card er hovedstadens officielle oplevelseskort, der giver gratis entré til en lang række museer og attraktioner samt fri transport med bus, tog og metro i hele hovedstadsområdet i ét kort. Copenhagen Card skal til gavn for partnerne bag kortet arbejde for, at turisterne besøger flere museer og attraktioner i og uden for København og derigennem medvirke til at få turisterne til at blive endnu længere på destinationen og gøre opholdet i hele regionen til en oplevelse, som turisten vil anbefale og dele med andre. Copenhagen Card har det seneste par år gennemgået en digital transformation, og vi har nu brug for en stærk seniorprojektleder, som kan medvirke til at fortsætte denne spændende udvikling sammen med de øvrige to fuldtidsansatte i teamet.
Seniorprojektlederen vil i samråd med den ansvarlige funktionsleder for Copenhagen Card få ansvaret for at videreudvikle digitale salgskanaler på web og app med henblik på markant at øge salg til private og indfri de opsatte KPIer. Derudover skal seniorprojektlederen indgå i et tværgående projektteam, der arbejder med større dataprojekter for Wonderful Copenhagen samt deltage i øvrige digitale projekter i huset.
Dine primære opgaver vil være:
- Udvikling af digital strategi for Copenhagen Card samt sikre implementering på alle relevante kanaler.
- Løbende udvikling og optimering af www.copenhagencard.com og Copenhagen Card appen, herunder optimering af konverteringer.
- Sikre bedste e-commerce-løsning på web og app til at løfte online salg af Copenhagen Card og eventuelle fremtidige produkter.
- Optimere og øge konverteringer ved brug af Google Analytics data og egne back office-data.
- Opsætning og implementering af digitale markedsføringskampagner samt e-mail og affiliate marketing.
- SEO, Google Adwords, Google Ads Manager og Trustpilot.
- Opsætning af salgsanalyseværktøjer.
- Drive eller deltage i øvrige digitale udviklings- og dataprojekter i organisationen.
Vores forventninger til dig:
Du har minimum 4-5 års erfaring med e-business/e-commerce, og du har skabt målbare resultater. Vi forventer, at du har en god forretningsmæssig forståelse og kan skabe digitale løsninger, der understøtter de strategiske målsætninger. Du har en analytisk tilgang til tingene og har en solid erfaring med SEO, Google Analytics, Google Ads og Facebook Ads Manager. Derudover forventer vi, at du har erfaring og interesse i at arbejde med SoMe, e-mail marketing samt affiliate marketing, og at du som en selvfølge har en naturlig interesse i at følge med i digitale trends og teknikker.
Du er nysgerrig, udadvendt, struktureret og formår at omsætte strategisk forretningsforståelse til konkrete aktiviteter. Du formulerer dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Uddannelsesmæssigt er du formentlig Cand.It, E-business fra CBS eller ITU.
Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling i et ambitiøst team med en uformel omgangstone. Organisatorisk er stillingen en del af Wonderful Copenhagens Copenhagen Card team, der hører under afdelingen Communication med reference til kommunikations- og marketingdirektøren. Du vil indgå som en fast del af Copenhagen Card-teamet og får også samarbejde med flere af Wonderful Copenhagens øvrige afdelinger.
Vi ønsker at ansætte den nye seniorprojektleder hurtigst muligt.
Ansøgning inkl. CV indsendes via https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1185&ProjectId=143650&MediaId=5 senest den 15.11 2019. Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder for Copenhagen Card, Marianne Skafte på msk@woco.dk.